Der er forskellige årsager til, at folk melder sig ud af en fagforening, og det skal lige slås fast, at det er helt okay, da vi i Danmarks har frit valg til selv at vælge vores fagforening – eller helt lade være med at være medlem af en. 

Det kan være, man skal finde den rette, der passer til en i forhold til uddannelse og job såsom https://kommunikationogsprog.dk/ 

Måske leder man efter en fagforening, der favner lidt bredt, eller man vil have en gul fagforening, selvom det ikke er noget, vi vil anbefale.

Så er der dem, der er medlem, fordi det er billigt, mens man er studerende, i praktik eller lige i begyndelsen af ens jobstart, men man så ikke har råd eller gider betale, når man er kommet ud på jobmarkedet, og prisen så ofte stiger.

Man ser jo mange fagforeninger, har giver et godt introduktionstilbud på medlemskab i starten, så man kan prøve at være medlem af både fagforeningen og ofte også den egnede a-kasse, inden man bliver “voksent” medlem.

Men andre melder sig ud eller melder sig aldrig ind, fordi de ikke kan se, hvad en fagforening skal hjælpe dem med.

Andre igen vælger at melde sig ud, fordi de har været medlem i mange år, men de har aldrig haft brug for hjælpen fra fagforeningen, så det virker for dem som at smide penge ud af vinduet.

Her synes vi, at man skal se det som en investering i en forsikring: den er rar at have, men der skulle helst ikke blive brug for den nogensinde, men skulle uheldet være ude, så er man sikret, og så kan man generelt sove trygt om natten.

Som nævnt mellem linjerne, skal ingen dog tvinge dig til at være medlem af en fagforening, så det er altid helt op til dig, hvilken en du vil være medlem af – hvis du overhovedet vil være medlem af en.