Danmark er et lille land, det kan vi hurtigt blive enige om, og det afspejler sig også i den armslængde, vi spreder os ud med, når vi skal gøre os bemærkede med attraktioner og vise, hvad vi kan: der går Jantelov i den.

Vi vil have anerkendelse af andre, før vi bare lidt tør mene, at vi er gode – det er ikke populært at mene, man er god til noget, for så lyder det som om, at man er bedre end andre.

Men vi har trods alt vores historie og vores imponerende særprægethed ved at have været en uafhængig nation næsten så længe, der var noget, der hed Danmark.

Og hvad er også gammelt? Det er sten, og hvordan hænger det så sammen med, hvordan vi viser os ud?

Jo, ved at være gamle kan vi vise ting frem, der viser, hvor længe vi har været en nation, og siden sten holder sig længere end træer og bøger, er det nærliggende at skæve til disse.

Se blot på det, som vi betragter som Danmarks dåbsattest: Det er én stor sten med tryk i, der viser, at her blev Danmark gjort kristne.

Det er faktisk en turistattraktion at tage til Jylland og kigge på en sten med nogle gamle aftryk i, hvoraf stenen alene ikke er større end en fem-årig i højden og en øltønde i bredden.

På Bornholm skal man besøge en sten, som man kan rokke lidt til.

Men den helt store præmie må nok gå til det, som mange danskere finder kernedansk, der omhandler eventyr og en berømt forfatter, som vi endda anbefalet turister at besøge, og man kan næsten tage derhen og altid se en masse mennesker og turister være omkring den.

Ja, vi taler om Den lille havfrue af eventyret af H. C. Andersen.

Skulpturen på Langelinie I København lokker næsten dagligt en masse mennesker forbi, og hvad er det reelt?

En topløs pige med fiskehale, der hviler på en sten.

Imponerende turistmagnet.